Nykritisk læsning af Tepotten

syntaktiske lag:
I den givne sætning fra tepotten optræder gentagelser. ”Hver der … det” optræder 2 gange og skaber en rytme. Det samme oplever vi ved ”en erstatning for …” som bliver gentaget 2 gange. Samtidig bliver der opremset præcis 2 ting ved hver ”erstatning”, hvilket også medvirker til at skabe rytme og sammenhæng.
”men” optræder også. Her bruges det for at skabe en modsætning der opbygger spænding i handlingen, som bliver fulgt op af de korte, hurtige sætninger ”hvem der …” som skaber yderligere spænding og øget fortælletempo.

Fortæller lag:
Her er en 3. persons fortæller med indre synsvinkel, tepotten. ”Der blev lagt jord i mig”
Fortælletempoet skifter som nævnt før, og bliver hurtigere i midten efter det spændingsopbyggende ”men”, og faider en smule ud ved gentagelsen ”en erstatning”.
Stykket er fortalt som en monolog af tepotten, som fortæller sig selv om hvad der er sket med den.

Planlag:
Tepotten kan i historien tepotten ses som et billede på et menneske, eller endda HCA selv. I sidstnævnte situation kan vi allegorisk tolke løget som hans kunstværker som lever uafhængigt af ham selv. Jorden er fordi han bliver udskilt fra det samfundslag han prøvede at blive en del af, og den drøm bliver således begravet, selvom det giver grobund for den smukke blomst der skyder op af løget senere hen.
Samtidig er det at løget bliver lagt i tepotten som erstatning for te, vand, hank og tud kan ses som, at kunsten her bliver uafhængig af sig selv, hvor den førhen var noget han promoverede sig selv med. Han havde en fantastisk hank, en vidunderlig te og en fantastisk tud, og det snakker han om. Når han får løget i sig bliver han et stille menneske der lever i skyggen af den smukke blomst, hans kunst.
Her er det selvfølgelig vigtig at have in mente, at den allegoriske fortolkning af eventyret som et billede på H. C. Andersens liv er en portrætterende tolkning – altså en biografisk læsning.

Storelementernes lag:
Temaet er livets udvikling, set på den måde at vi igennem historien slentrer igennem de forskellige stadier af H. C. Andersens liv. Fra hans forsøg på at mænge sig med borgerskabet, hans nederlag og hans opblomstring som den store forfatter han blev.
Den eneste egentlige person vi hører om er tepotten. Andre der er med i historien er resten af teselskabet, den fine, men kejtede hånd og den fattige dame der tigger madfedt.
Miljøet er henholdsvis hos de fine i teselskabet, og i slummen som blomsterpotte. Det er 2 forskellige verdener, men stadig har tepotten ifl. den selv et bedre liv i slummen da den føler at det er en velsignelse at kunne glemme sig selv i andre, som den glemmer sig selv i dens blomst.
Der er også konflikter i historien. Citatet længere oppe er løsningen på en af dem. For selvom  tepotten forsøger at blive en del af de fine selskab har den et skåret låg, hvorved resten af teselskabet griner af den. Løsningen for tepotten bliver at blive kasseret og forglemme sig i det løg, som ligges i den.

Fortællerholdningens lag:
Hele historien har en eksistentialistisk livsholdning som ses igennem det faktum, at man er bundet til at dø, og at man derfor skal få så meget ud af det øjeblik man har nu. Desuden kan jeg også identificere Kierkegaards eksistentielle stadier for livet, Spidsborgeren, Æstetikeren, Etikeren og Den religiøse. I Denne historie går tepotten igennem de tre sidste stadier. I starten lever tepotten i nuet uden at tænke på andet end nydelser, her symboliseret ved teen. Da den så bliver slået i stykker bliver dens verden også slået itu, og den bliver nød til at finde en ny holdning til livet. Den trækker sig derfor lidt tilbage, og koncentrerer sig i stedet om lidt mere etiske spørgsmål. Den fremhæver f.eks. ikke længere sig selv i forhold til andre, men bærer med stolthed den blomst der overskygger dens egen eksistens. Den er således blevet en etiker, og det er denne stadieovergang vi er vidne til i ovenstående citat.
Til sidst bliver tepotten dog slået itu, og blomsten sat i en ny, pænere potte. Skårene ligger så tilbage uden noget tilbage andet end erindringerne. Dog finder den alligevel ikke at dens liv er uden betydning, den har overgivet sig til sin skæbne og til erindringerne. Den er således kommer til det sidste stadie, det religiøse.
Man kan også bare se det som et billede på det forløb som sker hos mennesker der bliver ældre og samtidig mere eftertænksomme og tilbagetrukne. Således kan det også være et billede på mennesket som de er flest, og derved har  den også en stor almengyldighed.

En biografisk læsning af Tepotten af HCA

Ser vi på citatet biografis, kan vi se på 2 forskellige måder. Genetisk og portrætterende.
Den portrætterende har jeg jo allerede kigget lidt på i det seneste indlæg, men vil her lige genopfriske og derefter udbygge:
Tepotten kan i historien tepotten ses som et billede på et menneske, eller endda HCA selv. I sidstnævnte situation kan vi allegorisk tolke løget som hans kunstværker som lever uafhængigt af ham selv. Jorden er fordi han bliver udskilt fra det samfundslag han prøvede at blive en del af, og den drøm bliver således begravet, selvom det giver grobund for den smukke blomst der skyder op af løget senere hen.
Samtidig er det at løget bliver lagt i tepotten som erstatning for te, vand, hank og tud kan ses som, at kunsten her bliver uafhængig af sig selv, hvor den førhen var noget han promoverede sig selv med. Han havde en fantastisk hank, en vidunderlig te og en fantastisk tud, og det snakker han om. Når han får løget i sig bliver han et stille menneske der lever i skyggen af den smukke blomst, hans kunst.
Starter vi således med at kigge på det samfundslag han blev udskilt fra, ses det at det er de fine lag – teselskabet. De fine kopper og mælkekander og sukkerskåle. At han bliver udstødt, eller måske rettere aldrig falder til, ses i og med at resten af teselskabet blot ler da tepotten bliver slået i stykker. Den fine hånd der taber potten, kan læses som en kvinde (eller flere) som H. C. Andersen havde et forhold til. Denne kvinde afviser Andersen, eller sårer ham dybt på anden måde.
I citatet er H. C. Andersen i et stadie hvor hans kunst, som nævnt, går fra at være noget han promoverer sig selv med, til at være en slags grund til at leve. Han lever ikke som før for at leve, men i stedet lever han, for at hans kunst kan vokse.

Går vi i stedet ind og ser på eventyret og ser på den genetisk, så skal vi ind og se hvad der skete i den tid hvor H. C. Andersen skrev eventyret.
Tepotten blev skrevet under en rejse til Spanien som H. C. Andersen foretog sammen med en af hans venner, Jonas Collin, i 1862.
På denne rejse kommer H. C. Andersen på et tidspunkt til en flot gård, der dog er gammel og derfor ikke længere bar den pragt den havde. Heri var et gammelt springvand, hvor bunden var af marmor. Denne var blevet fyldt op med jord. Og lidt derfra lå også nogle skår fra en tepotte.
Denne hændelse, skriver H. C. Andersen i udkastet til hans rejsebog, var grunden til, og inspirationen til, at han lavede eventyret tepotten. 

Nykritisk og Biografisk metode - en lille intro

Når en tekst skal analyseres er det især 2 vigtige hovedgrene som man bør kende til.
Den biografiske og den nykritiske.

Historisk set var den biografiske metode kommet på grund af, at man i slutningen af 1800-tallet ønskede at kunne gå videnskabeligt til værks med en tekst. At det er den biografiske metode der var resultatet af dette ønske viser blot, at ønsket ikke gik i opfyldelse. Problemet er, at det generelt er godtaget, at god videnskab skal kunne falsificeres. Kan man ikke falsificere noget, så er der en god chance får at det er så tæt på sandheden man kan komme med pågældende bagage.
Problemet ligger i, at det er svært at modbevise de konklusioner man kan drage via den biografiske metode. Man kan næsten påstå alt, indenfor en hvis rimeligheds grænser selvfølgelig.
Inden for den biografiske metode er der 2 hovedgrene:
Det genetiske spor og det portrætterende spor.
Inden for det generiske spor kigger man på hvordan værket er blevet til. Man kigger på rejse- og dagbøger, breve og erindringer for at finde hvad forfatterens inspiration var, og således hvilke oplevelser der ligger bag.
Inden for det portrætterende spor forsøger man at se sammenhængen mellem eventyrets forløb og forfatterens livsforløb. På den måde håber man på at kunne finde hvad der motiverede forfatteren til teksten, og hvad denne mente med den. Dette gøres bl.a. ved sammenligning biografier og selvbiografier.

Den nykritiske metode er kommet til senere. Den kom samtidig med at der i 1950’erne og 60’erne kom en ny type af litteratur frem; den modernistiske. Til denne slags litteratur kunne man ikke længere benytte sig af den biografiske metode, da teksten ikke længere var billeder på forfatterens eget liv, men ofte blev skrevet som uafhængige kunstværker.
I den nykritiske metode kigger man i stedet på alle de særlige træk, som gør netop denne tekst enestående. Dens lydlige, syntaktiske, fortællermæssige, fortællerholdningens lag, for at tage et par eksempler.
Når man benytter sig af den nykritiske metode er det måske nu tydeligt for læseren, at det er muligt at gå helt metodisk til værks, tage et punkt af gangen, og gøre det samme hver gang.
Man kan dog også gå mindre metodisk til værks. Dette kræver dog, at man har stor erfaring, eller et naturligt øje for det sproglige i teksten. Dette kræver den nykritiske metode dog i det hele taget, altså også ved en metodisk gennemgang. Læsningen af teksten afhænger derfor meget af læserens evner. Og er den så objektiv?

Tepotten af HCA - en lille intro

Tepotten er et eventyr af H. C. Andersen. Det er et tingseventyr – det er en tepotte der er hovedperson i eventyret. Desuden er det, som læseren måske allerede har bemærket, et kunsteventyr. 2 træk peger på dette – og de er begge allerede nævnt. Et kunsteventyr har en forfatter, samt folkeeventyr ikke optræder som tingseventyr.
Tepotten handler om en flot tepotte, som først bliver udstødt fra sit teselskab. Og derefter gennemgår den en udvikling hvor den bliver brugt som potte til en plante.
I de næste par indlæg vil jeg især koncentrere mig om den del af Tepotten, hvor den gennemgår en vist stadie i denne udvikling, vist med følgende citat:
”Der blev lagt jord i mig; det er for en tepotte at begraves, men i jorden blev lagt et blomsterløg; hvem der lagde det, hvem der gav det, ved jeg ikke, givet blev det, en erstatning for de kinesiske blade og det kogende vand, en erstatning for den afbrudte hank og tud”