Når en tekst skal analyseres er det især 2 vigtige hovedgrene som man bør kende til.
Den biografiske og den nykritiske.
Den biografiske og den nykritiske.
Historisk set var den biografiske metode kommet på grund af, at man i slutningen af 1800-tallet ønskede at kunne gå videnskabeligt til værks med en tekst. At det er den biografiske metode der var resultatet af dette ønske viser blot, at ønsket ikke gik i opfyldelse. Problemet er, at det generelt er godtaget, at god videnskab skal kunne falsificeres. Kan man ikke falsificere noget, så er der en god chance får at det er så tæt på sandheden man kan komme med pågældende bagage.
Problemet ligger i, at det er svært at modbevise de konklusioner man kan drage via den biografiske metode. Man kan næsten påstå alt, indenfor en hvis rimeligheds grænser selvfølgelig.
Inden for den biografiske metode er der 2 hovedgrene:
Det genetiske spor og det portrætterende spor.
Inden for det generiske spor kigger man på hvordan værket er blevet til. Man kigger på rejse- og dagbøger, breve og erindringer for at finde hvad forfatterens inspiration var, og således hvilke oplevelser der ligger bag.
Inden for det portrætterende spor forsøger man at se sammenhængen mellem eventyrets forløb og forfatterens livsforløb. På den måde håber man på at kunne finde hvad der motiverede forfatteren til teksten, og hvad denne mente med den. Dette gøres bl.a. ved sammenligning biografier og selvbiografier.
Problemet ligger i, at det er svært at modbevise de konklusioner man kan drage via den biografiske metode. Man kan næsten påstå alt, indenfor en hvis rimeligheds grænser selvfølgelig.
Inden for den biografiske metode er der 2 hovedgrene:
Det genetiske spor og det portrætterende spor.
Inden for det generiske spor kigger man på hvordan værket er blevet til. Man kigger på rejse- og dagbøger, breve og erindringer for at finde hvad forfatterens inspiration var, og således hvilke oplevelser der ligger bag.
Inden for det portrætterende spor forsøger man at se sammenhængen mellem eventyrets forløb og forfatterens livsforløb. På den måde håber man på at kunne finde hvad der motiverede forfatteren til teksten, og hvad denne mente med den. Dette gøres bl.a. ved sammenligning biografier og selvbiografier.
Den nykritiske metode er kommet til senere. Den kom samtidig med at der i 1950’erne og 60’erne kom en ny type af litteratur frem; den modernistiske. Til denne slags litteratur kunne man ikke længere benytte sig af den biografiske metode, da teksten ikke længere var billeder på forfatterens eget liv, men ofte blev skrevet som uafhængige kunstværker.
I den nykritiske metode kigger man i stedet på alle de særlige træk, som gør netop denne tekst enestående. Dens lydlige, syntaktiske, fortællermæssige, fortællerholdningens lag, for at tage et par eksempler.
Når man benytter sig af den nykritiske metode er det måske nu tydeligt for læseren, at det er muligt at gå helt metodisk til værks, tage et punkt af gangen, og gøre det samme hver gang.
Man kan dog også gå mindre metodisk til værks. Dette kræver dog, at man har stor erfaring, eller et naturligt øje for det sproglige i teksten. Dette kræver den nykritiske metode dog i det hele taget, altså også ved en metodisk gennemgang. Læsningen af teksten afhænger derfor meget af læserens evner. Og er den så objektiv?
I den nykritiske metode kigger man i stedet på alle de særlige træk, som gør netop denne tekst enestående. Dens lydlige, syntaktiske, fortællermæssige, fortællerholdningens lag, for at tage et par eksempler.
Når man benytter sig af den nykritiske metode er det måske nu tydeligt for læseren, at det er muligt at gå helt metodisk til værks, tage et punkt af gangen, og gøre det samme hver gang.
Man kan dog også gå mindre metodisk til værks. Dette kræver dog, at man har stor erfaring, eller et naturligt øje for det sproglige i teksten. Dette kræver den nykritiske metode dog i det hele taget, altså også ved en metodisk gennemgang. Læsningen af teksten afhænger derfor meget af læserens evner. Og er den så objektiv?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar