Strukturalistisk og Psykoanalytisk læsningsmetoder - En introduktion

Strukturalistisk læsning

Når en tekst læses strukturalistisk fokuseres der på tekstens struktur frem for dens indhold.
Den strukturalistiske læsningsmetode kendes typisk fra analyser af eventyr hvor Aktantmodellen ofte bruges. Den er bygget op efter personernes indbyrdes relationer og er ofte sat op således:

Til aktantmodellen hører termer som:
- Transportakse – Øverste vandrette akse. Beskriver objektets bevægelse gennem historien, hvordan denne bliver transporteret.
- Konfliktakse – Nederste vandrette akse. Viser konflikten mellem subjektet og modstanderen.
- Subjektakse – Lodrette akse. Også kaldt Projektakse. Beskriver subjektets mål (projekt) gennem historien. F.eks. at opnå prinsessens hånd.

Strukturalismen sætter gennem sit fokus på struktur også fokus på temaer og modsætninger i disse.
Andre modeller under strukturalismen er Sommerfuglemodellen og Kontraktmodellen.
I sommerfuglemodellen stilles temaerne og motiverne op mod hinanden som henholdsvis de abstrakt modsætninger og de konkrete modsætninger i teksten. En meget brugt modsætning er Liv og Død. Dette kan både være ment bogstaveligt, men også hvis f.eks. hovedpersonen mister sit livs gnist og derfor ”dør”. Under liv og død (som er de abstrakte modsætninger) ligger så de mere konkrete modsætninger. Det kunne f.eks. være genopstandelse og halshugning.
Kontraktmodellen koncentrere sig i stedet om de implicitte og eksplicitte kontrakter og kontraktbrud. Disse kontrakter kan være alt lige fra de sociale til egentlige kontrakter.
Det som kontraktmodellen trækker frem er de op og nedture teksten tager. Det kan f.eks. være en forlovelse der senere bliver brudt, bliver oprettet igen, og så brudt.
Denne model bliver dog ikke brugt så ofte som hverken sommerfugle- eller aktantmodellen

Problemet generelt med strukturalismen er samtidig også dens force. Så snart modellen er ”udfyldt” har man en analyse af teksten. Denne analyse siger dog ikke særlig meget om tekstens indhold, og kan derfor meget nemt virke både firkantet og reducerende, men det betyder så også at modellerne kan bruges på rigtig mange forskellige tekster. Sagt på en anden måde kan modellerne give en følelsen af at: ” alle tekster handler om det samme”.

Psykoanalytisk læsning

Psykoanalysens fortid er Freud, som er vidt kendt for hans arbejde inden for psykologien. Når man således benytter sig af den Psykoanalytiske læsning, benytter man sig samtidig af Freuds teorier omkring det levende væsens sinds opbygning, og hvordan denne bliver styret af drifter og fortrængninger i det underbevidste. Dette kan både komme til udtryk i tekstens temaer, symbolik og/eller opbygning.
Således ser man efter overjeg’et, ID’et, og underjeg’et. Overjeget er det etiske og underjeget de dyriske drifter i mennesket. ID’et er det der samler og kontrollerer de 2 andre som en slags bro.
Der findes selvfølgelig også andre grene inden for Psykoanalysen end lige Freuds. En anden kendt forsker på det område er Carl Jung, hvor det handler mere om at mennesket skal realisere sin væsenskerne som åndeligt væsen.
Dog er det ofte den Freudianske læsning der ligges størst vægt på, akkurat som man oftere benytter sig af aktant eller sommerfuglemodellen i stedet for kontraktmodellen.

Drømmetydning er en af disse Freudianske læsninger. I denne læsning ses teksten som en drøm, og man skal således læse den symbolsk. Umiddelbart kan teksten have et manifest indhold, dvs. kaotisk og forvirrende, men neden under dette lag findes et latent lag, hvor der er en orden på kaos, og hvor teksten giver mening.
Der arbejdes med 3 overordnede former for symbolik;
Fortætning og Forskydning: Drømmens, og derved tekstens, symbolske arbejdsmetode som f.eks. metaforer, samt andet billedsprog.
Fortrængning: De huller der optræder i teksten.

Hvis man skal læse den på andre måder inden for den Freudianske læsningsmetode kan man bl.a. benytte sig af en biografisk variant, hvor forfatterens personlighed ses som den bærende kunstneriske del af teksten, således at teksten og personligheden er det samme.
Man kan også bringe Freuds 3 sindsniveauer ind i sin analyse; Overjeget, jeget og ID’et. Tekstens delementer og/eller opbygning bliver her set som værende et udtryk for disse 3 sindsniveauer.
Den sidste læsningsvinkel jeg kort vil kortlægge er teksten som en case. Man leger ”psykolog” og går direkte ind og analyserer på de fiktive personers psyke.

Et af de nemmeste afgrunde at havne ud i med den Freudianske læsningsmetode er overfortolkninger. I disse overfortolkninger bliver alt pik og patter. Det kendes måske allerede fra folkeskolen hvor en del har haft oplevelser med en dansklærer som, næsten ligegyldigt hvilken tekst man hiver frem, fortolker alle mulige symboler som værende symboler på sex, kærlighed, fallos eller vagina.
Også den Freudianske læsningsmetode har en tendens til at reducere teksten. Dog er det langt fra i samme grad som f.eks. strukturalismen har ry for at gøre, da det for det meste blot er teksten nuancer der bliver filtreret bort i processen.