Benyttes sommerfuglemodellen på tepotten kan det konkrete plan være modsætningen mellem den måde tepotten benytter det den skaber som noget at fremhæve sig selv med, og så det den skaber som grunden til at leve. Altså modsætningen mellem at skabe for at leve, eller leve for at skabe. Selvom den sidste tilstand til sidst går over i, er at tepotten ikke engang behøver at leve for, at det den har skabt lever videre, vil jeg stadig sige at det er væsensforskellen mellem de 2 forskellige tilværelser der er hovedtemaet i historien.
Det konkrete plan bliver således ”tebrygning” over for ”plantegroning”, og det abstrakte modsætningen mellem at skabe for at leve og leve for at skabe.
Sættes det således op som sommerfuglen ser det således ud:
Det konkrete plan bliver således ”tebrygning” over for ”plantegroning”, og det abstrakte modsætningen mellem at skabe for at leve og leve for at skabe.
Sættes det således op som sommerfuglen ser det således ud:
Udsætter jeg nu i stedet Tepotten for en psykoanalytisk analyse finder jeg, at tepotten idet den brygger te forsøger at udleve sine beskidte dyriske drifter. Teen (underjeget) har fuld kontrol over tepottens liv, mens dens låg som har en skavank bliver undertrykt (overjeget) og ignoreret. Tepotten selv fokuserer på dens flotte bygning, dens flotte hank og tud. Disse kan være billede på flotte kropslinjer (gode hofter og barm – flotte bløde kurver som på en flot hank) og en stor fallos (tuden). Dog fokuserer alle andre på dens hoved og den skavank, altså at der er noget galt oven i hovedet (i låget) på tepotten. Dette kan være et billede på at tepotten er homoseksuel. Tepotten bliver herfor udstød.
Da den bliver udstødt går dens selvfedme (underjeget) i sig selv ligeså stille og den lever nu med i stedet at dyrke den smukke blomst uden at tænke på sig selv. Et udtryk for god etik og derved er et stærkt overjeg ved at blive udbygget. ID’et hersker her, men overjeget har en stærk position. Overjeget tager dog til sidst helt over, og da tepotten bliver ødelagt bliver alle dens sidste rester af dyriske drifter også ødelagt. Dens ellers så flotte hank og tud er itu, og kun blomsten lever videre. Således har tepotten skilt sig af med sin selviskhed og sin homoseksualitet ved at slå alt andet end overjeget itu.
Da den bliver udstødt går dens selvfedme (underjeget) i sig selv ligeså stille og den lever nu med i stedet at dyrke den smukke blomst uden at tænke på sig selv. Et udtryk for god etik og derved er et stærkt overjeg ved at blive udbygget. ID’et hersker her, men overjeget har en stærk position. Overjeget tager dog til sidst helt over, og da tepotten bliver ødelagt bliver alle dens sidste rester af dyriske drifter også ødelagt. Dens ellers så flotte hank og tud er itu, og kun blomsten lever videre. Således har tepotten skilt sig af med sin selviskhed og sin homoseksualitet ved at slå alt andet end overjeget itu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar